Afsted det gik

Så er vi i gang! Sådan helt officielt.

Flyveturen forløb smertefrit. Første fly fra propfyldt (bortset fra to pladser, fordi der var et midaldrende par foran os i køen til boarding, der havde glemt at læse op på visumreglerne for Indonesien og derfor ikke havde gyldigt pas til indrejse, øv-bøv). Vi skulle både lægge ører til et grædende barn og to fulde svenskere (svenskerne var klart værst!). Efter et ophold i den gigantiske Doha lufthavn gik turen mod Jakarta. Vi undrede os noget, da vi kom hen til gate for at boarde, der sad kun ca. 30 mennesker og ventede på at boarde. Vi snakkede en del om, hvor alle de andre passagerer var henne. Det viste sig, at de ikke eksisterede. Som i at vi kun var 40 mennesker, der skulle flyve Dreamlineren til Jakarta. FYRRE! Det giver ingen mening. Havde det været Norwigian havde de aflyst flyet. Vi kommer nu til for evigt at stå i negativt CO2 regnskab – og det lige meget om vi køber solceller og aldrig spiser kød igen. Vi når aldrig i nærheden af positiv igen. Til gengæld havde vi uendelig god plads og en stewardesse per person. Not too shabby.

Vi ankom til Jakarta i går aftes kl.21.50 lokal tid. Herefter var det ud af lufthavnen i velkendt sydøstasiatisk kaos, hvor alle forsøger at hive fat i de hvide snotforvirrede europæer. Efter at have betalt for en overpriced taxi var det afsted ind mod vores hotel i Jakarta centrum. Og det i høj fart! Zig-zag mellem alle bilerne. Heldigvis var der begrænset med trafik grundet det forholdsvis sene tidspunkt. Vi ankom til hotellet og fik check’et ind uden problemer. Op i seng med os. Vi glædede os til en god nats søvn efter flyveturen.

Den kom bare ikke. Altså søvnen. Som mange nok ved er jeg utrolig modtagelig overfor jetlag og denne gang var ingen undtagelse. Jeg lå og stirrede op i loftet indtil klokken var 4 lokal tid. Det gik ikke meget bedre for Christian. Vi endte med at falde i søvn til en lokal moskés første morgenbøn. Det var derfor også hårdt, da vækkeuret ringede blot fire timer senere for at fortælle os, at det var morgenmadstid. Oh, the joy of Jetlag!

Nu sidder vi ved morgenmaden (som er lettere tom, når man først er dernede kl.9 åbenbart) og forsøger at planlægge dagens mål. Og overvejer lidt mere generelt, hvor turen i Indonesien mon skal gå hen. Der er alt for mange muligheder, og vi må nok erkende at vi er en smule uforberedt. Heldigvis har vi god tid, så vi tager det stille og roligt. Førte skridt på vejen er at begive os ud i den ubarmhjertige indonesiske luftfugtighed og få opstøvet nogle togbilletter ud af Jakarta til Yogyakarta (en større by beliggende i det centrale Java). Derudover skal der sikres vand og proviant.

ChrLou

5 comments to “Afsted det gik”

You can leave a reply or Trackback this post.
  1. Ove Andersen - February 8, 2018 Reply

    Med kun 40 passagerer på turen fra Doha til Jakarta, har I haft ca. 5 sæder, at brede jer over. Det er ikke dårligt! God tur rundt i Jakarta og videre til Yogyakarta. kh fra Nøvling

  2. Bolette Holm - February 10, 2018 Reply

    Hej I to! Jeg kan næsten mærke varmen! 😀 Hold kæft, hvor er jeg tosset over, det ikke er mig 😛 Jeg vil OGSÅ hives i og køre vanvittigt i fremmede biler…! Planlæg nu ikke for meget, og husk at drikke øl; man skal passe på væskebalancen! 😀
    Kram fra Bolette 🙂

    • Louise - February 11, 2018 Reply

      Vi har ikke planlagt en skid; vi siger til hinanden, at vi rejser Bolette-style – det kræver noget tilvænning!

  3. Mette Borup - February 10, 2018 Reply

    Fulde svenskere er det værste!
    Fy noget svineri i laver med det CO2. Det må blive en elbil når i kommer hjem, så kan i få pudset glorien 😉
    Har du i øvrigt husket at læse korrektur, Louise?? Christian skal vel også lave lidt 😉
    Kæmpe kram fra Mette

  4. Sofie H - February 10, 2018 Reply

    Hej I to!

    Dejligt at høre, at I er kommet godt frem, og havde læst visumreglerne ;P
    Ja, og husk at slappe af, som Bolette siger – Jeg er også lidt tosset over ikke at være med…

    Krammi fra det kolde nord!

Leave a Reply

Your email address will not be published.