La Paz og Copacabana

Det er på tide at få rundet Bolivia af efter vi nu har været i Peru i en uges tid. Det blev til en kortere tur gennem Bolivia på to uger, men grundet de store afstande og den knap så komfortabel infrastruktur valgte vi at prioritere vores værdifulde sidste uger i Peru i stedet for. Mødet med Bolivia var dog positivt og gjorde alle vores fordomme om Bolivia til skamme. Pånær fordommen om Bolivia værende et meget beskidt land, det er det. Der er skrald ALLE steder, smidt i gaderne og langs vejene. Det virker som om, de er fuldstændig lige glade. En skam med så smukt et land.

La Paz er Bolivias største by og fungerer i alle henseender som deres hovedstad. Den ligger i ca. 4000m højde, så det var tilbage i højderne efter pausen i Sucres lavere højde. Tilbage til kun at have en lunge. I hvert fald når det går opad. Og det gør det i La Paz, der er bygget op ad bjergene på alle sider af den centrale dal. Når man ankommer med fly til La Paz, ankommer man til lufthavnen, der befinder sig i El Alto, “den højtliggende bydel”, der ligger ca. 800 højdemeter over byens kulturelle centrum. Det er noget af en højdeforskel. Vi tog en taxi fra lufthavnen til vores hotel, der lå tæt på centrum og kørte afsted. Vi var ikke på forhånd klar over den store højdeforskel og lige pludselig drejer vi skarpt og det ser ud til at gå lodret nedad! Det er noget af det stejleste stykke vej, jeg har set. Ned ad, ned ad og længere ned ad, af stejle smalle veje med skarpe sving og så midt i en storby. Det var en speciel oplevelse. Og en flot en! Det var vildt at kunne se ud over hele byen og hvordan den strakte sig ned i dalen og op igen af andre bjerge 360 grader rundt. Beliggenhedsmæssigt er La Paz uden sammenligning i forhold til andre storbyer. Vi var imponeret fra starten af.

Udsigt udover La Paz

En af kabelbanerne i La Paz, der letter transporten over de store højdeforskelle (og giver god udsigt over byen).

La Paz er lige så kaotisk som alle andre ikke-vestlige storbyer, vi har besøgt. Der er trafikkaos, smog og fyldt med mennesker og boder alle steder. Så der er masser at gå på opdagelse i. Vi valgte endnu engang at tage en free walking tour for at lære byen bedre at kende. Og endnu engang viste det sig at være et godt valg. Vi fik et fint indblik i byens centrale kvartere, de mennesker der bor der, byens historie og nutidens politiske situation. Der er fyldt med markeder i La Paz, og mange af damerne i boderne, kaldt “Cholitas”, går i deres specielle klædedragt. Klædedragten består af farverige nederdele og toppe, gerne med et sjal over og på hovedet har de høje bowlerhatte, der sidder ovenpå hovedet (og ikke nedover hovedet som normale hatte). Nederdelene består af uendelig mange lag, som både skal holde dem varme, men som også skal tiltrække mændene ved at vise, hvor brede hofter de har, så de kan bære mange børn. Det er en gammel tradition fra landet, men som de seneste årtier også er repræsenteret i byerne efter cholitas har fået forbedrede rettigheder i Bolivia. Vi lærte også, at man kunne se på hatten, hvorvidt kvinderne var ledige eller optaget alt efter, om den sad lige på hovedet eller skævt til den ene side.

Fest og dans i gaden i anledning af en helligdag

I La Paz’s gader er der mange små boder med farverige tekstilting

På gåturen kom vi også forbi et fængsel, der ligger lige i centrum af La Paz. Det er et alternativt fængsel i den henseende, at der kun er vagter langs ydermurene og inde i fængslet styrer de indsatte selv deres hverdag. Der er ikke celler, men derimod værelser og lejligheder. Der er butikker, restauranter, frisører osv. Det er et lille parallel samfund. De indsattes familier må også bo sammen med dem inde i fængslet. Det koster selvfølgelig også for de indsatte. Hvis du vil have en lejlighed, skal der betales husleje og vil du spise, skal du også betale. Fængslet har eksisteret sådan siden 90’erne, hvor fangerne gjorde oprør, fordi de var utilfredse med, hvordan tingene foregik. Og så sagde regeringen, okay, hvis I er utilfredse, så gør det selv. Og det gør de så. Men det er stadig et fængsel. Så der er stadig slagsmål og kriminalitet. Det var tidligere muligt at få en rundvisning derinde som turist, men det blev forbudt for nogle år tilbage, da der var nogle voldelige episoder og det blev vurderet for farligt for turisterne. Hvem vil også det? Jeg kylling skulle i hvert fald ikke nyde noget. Der bliver eftersigende produceret en del kokain derinde (familiemedlemmerne der bor derinde kan frit gå ind og ud og de smugler ingredienserne med ind), som bliver solgt ude i byen for at tjene penge til fængselsamfundet. Måden de får kokainen ud på er ved at pakke den ind i brugte babybleer, der bliver kastet over muren og så er der nogen, der samler dem op på den anden side (og ingen tilfældige forbipasserende har lyst til at samle en brugt ble op, så no worries). Det er virkelig spøjst. Den sidste lille sjove detalje vi fik med derfra er, at Coca cola har monopol på sodavandshandlen i fængslet, så der kan ikke købes andet end Coca cola. Jeg er dog rimelig sikker på, det ikke er Coca Cola koncernen, der har indgået den aftale.

San Pedro fængslet midt i La Paz centrum

Solen nydes i de utraditionelle omgivelser

Resten af tiden i La Paz blev brugt på at gå rundt i de små gader og kigge på liv og farver. Og se en masse VM. Det passer så godt hernede med at man kan se en kamp til morgenmaden, en til frokost og en til eftermiddagskaffen. Måske er det ikke helt skidt at rejse under VM alligevel. Christian har i hvert fald aldrig set så meget fodbold før. Vores ophold i La Paz blev også forlænget med en dag, da vores forudbestilte taxi aldrig dukkede op den tidlige morgen vi skulle med bussen videre, så vi missede vores bus. Heldigvis kom det ikke til at koste os ekstra, da vores busselskab gratis ombookede os til den efterfølgende dag. Det er fordelen ved at vi har booket et buspas gennem en turistvirksomhed, Peru Hop, fra La Paz og hele vejen til Lima (sidste stop i Peru). Det er sådan et hop-on hop-off pas, så vi kan stoppe de steder, vi har lyst mellem La Paz og Lima. Det er lidt dyrere end lokale busser, men det er let (de enkelte billetter bookes online), der er engelsktalende guides med busserne (så os med begrænset spansk har en mulighed for at vide, hvad der foregår) og de henter og aflevere os på vores overnatningssteder. Easy-peasy.

Sidste stop i Bolivia var den lille turistby Copacabana ved breden af Lake Titicaca. Grundet vores lille forsinkelse fra La Paz, havde vi kun en enkelt overnatning i Copacabana. Vi ankom ved frokosttid og bookede en bådtur ud til Isla de Sol, der er en vigtig ø for Inkaerne. Det skulle eftersigende være her, solen, en af deres guder, blev født. Vi blev sat af et sted på øen og kunne så gå derfra og hen til hvor vi blev samlet op. Det var en ret kort tur, men vi havde desværre ikke tid til mere. Det virkede til at være en fin ø med gode udsigter over den kæmpe sø. Tilbage på fastlandet igen gik vi op til et udsigtspunkt over byen, hvorfra vi kunne se solnedgangen over Lake Titicaca. Der var fantastisk udsigt derfra over både byen og udover søen. Anden dagen i Copacabana gik vi en god tur langs søen i solskinnet. Vi blev fulgt hele vejen af en gruppe hunde, der til tider var ret irriterende, men som nægtede at give op. Om eftermiddagen gik bussen videre mod Peru, hvor grænsen kun lå fem minutters kørsel derfra. Lake Titicaca er delt mellem Bolivia og Peru, så de hver har en del af den berømte sø. Første stop i Peru var netop ved den peruvianske del af søen. Det var dog kun en enkelt overnatning for at bryde turen op fra Copacabana til Cusco, vores første rigtige stop i Peru.

Gammelt temple på Isla del Sol

Udsigt fra Isla del Sol

Udsigt over Copacabana

Solnedgang fra toppen af bakken ved Copacabana

ChrLou

2 comments to “La Paz og Copacabana”

You can leave a reply or Trackback this post.
  1. Anna jensen - July 4, 2018 Reply

    I får hele tiden mange gode og nye oplevelser, det må snart knibe med at huske den første del af rejsen. Vi har feriebørn, Kenya og Andrea har været her siden søndag. Morten, Anders og Trine dukker op om et par timer. Jacob har jeg ikke hørt fra. Fortsat god tur rundt i det sydamerikanske. Knus fra os i Fredericia, Anna

    • Christian Andersen - July 7, 2018 Reply

      Ja vi får sindssygt mange oplevelser med. Det virker som en evighed siden vi var i Indonesien, New Zealand og Australien!
      Det lyder som rigtig hyggelig børneferie. Det er en skam jeg ikke kan deltage, men du må hilse dem alle sammen mange gange fra os 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.