Vores lille rejsegruppe

Det er vist på tide at få præsenteret vores lille rejsegruppe på denne tur, så ingen er i tvivl om, hvordan vores lille lukkede samfund fungerer.

Først har vi den magtbegærlige og manipulerende statsminister, el capitan, der træffer de endelige og hårde beslutninger. Det er samtidig hende, der har det forkromede overblik og holder styr på udstyr og personel.

Dernæst har vi finansministeren, der er pengegrisk og nøjeregnende. Han holder styr på økonomien og ærgrer sig inderligt hver gang en mulighed for at spare en krone går tabt. Men siger du “iskaffe” sidder pengene løst. Det er samtidig også ham, der bakker statsministeren op, når hun tøver i sine beslutninger.

Så har vi den fromme kirkeminister, Kleenex, hvis fornemmeste rolle er at afgøre politiske uoverensstemmelser.

Til sidst har vi et nyt medlem i partiet, Tonny T. Han er endnu ikke tildelt en ministerpost, da han stadig mangler at vise sin sande værdi.

Eftersom vi er noget mere teknologisk udrustet denne gang, er der nye ansvarsområder, der er blevet lagt ind under de enkelte ministerier. Blogredaktionen er således lagt under statsministeriet, mens IT-support er havnet under finansministeriet (der ansøges i øjeblikket om flere medarbejdere til at varetage denne post grundet arbejdsmængden. Det har indtil videre dog ikke været muligt at finde kvalificerede ansøgere og derfor har vi været nødt til at gå på kompromis og lukke ned for enkelte af vores devices på ubestemt tid).

ChrLou

5 comments to “Vores lille rejsegruppe”

You can leave a reply or Trackback this post.
  1. Ove Andersen - February 20, 2018 Reply

    😉 På en tur som jeres, er der vel også behov for en transportminister?

    • Louise - February 21, 2018 Reply

      Det ville være en alt for omfattende post, så den er nødt til at holdes fælles 😉

  2. Anna - February 20, 2018 Reply

    Ha, ha en rigtig god fordeling af ministerposterne

  3. Vivi - February 24, 2018 Reply

    Jamen Louise! Transportministeren burde da være Harry (særdeles intern bemærkning). Hvorfor er han ikke med?

  4. Louise - February 25, 2018 Reply

    Han var for nærig til at betale for sin egen billet! Og han var lige voldsom nok at have med som carry on.

Leave a Reply

Your email address will not be published.